Ånd og arvegods spørger og lytter. Folkekirkens møde med befolkningen foregår sjældent på et leje af forståelse af og enighed om bekendelsesgrundlaget. Ét er tekster og dogmer, noget andet er levet liv og erfaringer.
Over en tredjedel af danskerne er alternativt troende. Og mange af dem er medlem af folkekirken. Hvordan sikrer man en åben, inviterende og imødekommende dialog med den stadigt større gruppe spirituelle, samtidig med at man bliver en autentisk samtalepartner med et reelt tilbud om hjælp?
Hvordan undgår man, at fordommene om hinanden spænder ben for et berigende og respektfuldt møde? Hvordan kan folkekirken holde sig attraktiv og troværdig for det individuelt orienterede sansende og senmoderne menneske?
