PÅ HERRENS MARK er indtil videre den eneste bog af sin slags på dansk. En fælles understregning af det at være menneske og ikke mindst kristen i en tid med pandemi, frygt, begrænsninger, magtesløshed, kontroltab, digitalt erstatningsnærvær og en syndflod af konspirationsteorier.
12 forfattere fra folke- og frikirker skriver fra hver deres vinkel i det kirkelige landskab. Bogens vigtige ærinde er at opmuntre, inspirere og facilitere gode og kvalificerede samtaler om, hvordan vi bedst navigerer på de givne betingelser. Udgangspunktet er, hvad børnene skrev på regnbuerne i vinduerne sidste forår: Det bliver godt igen!
Bogen deler børnenes håb. Det bliver godt igen, men det bliver ikke det samme som før, og det er vi nødt til at tale om. Konsekvenserne af covid-19 vil i de kommende år kunne mærkes på godt og ondt også i kirkerne.